Nope.dk forklarer fordele og ulemper ved hver for at hjælpe dig med at vælge det rigtige apparat for dig.

Måske vil du gerne lave lækre drikke hjemme, men du kan ikke bestemme dig til, om du skal have en blender, juicepresser eller smoothiemaskine? Vi vil hjælpe dig med at finde ud af, hvad det bedste vil være for dig, herunder om en Nutribullet er den ultimative løsning.

Bør jeg anskaffe en kandeblender, “personlig” blender eller decideret smoothiemaskine? Er det bedre med en saftpresser? Bør jeg købe en Nutribullet i stedet for? Hvor meget kommer jeg til at spendere? Vi svarer på de spørgsmål, forhandlerne ikke besvarer, så du kan finde det rette produkt for dig – og spare penge.

Læs videre for at finde ud af fordele og ulemper ved at købe en kandeblender, juicepresser eller smoothiemaskine, og så skal vi nok hviske dig i øret, om det er bedre med en Nutribullet.

Fordele og ulemper ved klassiske kande-blendere

Den klassiske blender har længe stået i ethvert køkken. Gode blendere vil blende en dejlig smoothie sammen på få sekunder og kan også bruges til supper, sovse og ting som hjemmelavet mayonnaise.

Bør jeg købe en kandeblender?

Fordele

  • Alsidig; kan bruges til en lang række smoothies, supper, cocktails, saucer og endda flødeis
  • De fleste modeller kan også hakke, purere og knuse is
  • Nogle er specielt beregnet til at lave suppe og har indbyggede varmelegemer
  • Bruger hele frugten, så meget lidt spild
  • Kan komme mejeriprodukter, nødder, proteinpulver og andre ingredienser i blandingen
  • Som regel nem at rengøre
  • Modeller fås fra et par hundrede kroner

Ulemper

  • Ingen hane, hvor din smoothie kan udtages (som regel virker disse ikke ret godt alligevel)
  • Ikke rigtig egnet til at presse juice, selvom nogle af dem leveres med sier, der skal samle frugtkødet
  • Kan være store at have stående
  • Skal have de helt korrekte mængder ingredienser for at undgå en meget tyk eller lille drik

Fordele og ulemper ved saftpressere

En god saftpresser vil hurtigt udtrække al saften fra frugt og grønt, så du står tilbage med en lækker, frisk juice. Saftpresning kan være en enkel måde at få flere forskellige frugter og grøntsager i kosten.

Bør jeg købe en juicepresser?

Fordele

  • Beregnet til at adskille saften fra frugtkødet, så du får en jævn, klar drik
  • Visse (kværn) modeller kan også bruges til andre former for fødevare forberedelse, såsom at kværne kaffebønner og hakke kød
  • Saftpresser modeller fås fra omkring 250 kr.
  • Stort udvalg at vælge fra med forskellige størrelser, funktioner og priser
  • God til grøntsagsbaserede drikke

Ulemper

  • Som regel ikke egnet til at lave smoothies, selvom nogle af de dyrere modeller fås med tilbehør, så du kan lave tykkere drikke
  • Klarer ikke bløde eller stivelsesholdige frugter, såsom bananer eller bær, særligt godt
  • Har som regel mindst fem dele, der skal gøres rene
  • Meget spild. Der skal meget frugt til for at få en rimelig portion saft
  • Kan generelt ikke klare andre smoothie ingredienser som nødder eller mejeriprodukter
  • Fylder meget

Fordele og ulemper smoothiemaskiner

Smoothiemaskines minder meget om blendere. Den eneste store forskel er, at smoothiemaskiner har haner, som du kan servere dine blendede drikke fra, så du kan blende og fylde direkte i glasset.

Bør jeg købe en smoothiemaskine

Fordele

  • Har en hane, så du kan servere din smoothie lige fra kanden uden at skulle løfte
  • Leveres som regel med en omrøringspind, så du kan røre dine drikke op

Ulemper

  • Fås ikke ret mange steder, lille udvalg
  • Haner er svære at gøre rene og løber langsomt

Hvis du gerne vi lave smoothies hurtigt og nemt, kan en personlig eller mini-blender være løsningen. For at finde ud af mere, kan du læse videre for en hurtig gennemgang af fordele og ulemper.

Bør jeg købe en Nutribullet?

Nutribullet hævder at være det bedste af to verdener – og siger, at den ikke laver saft eller blender, men ’udtrækker’ næringsstofferne fra maden. Og fordi den har en separat klinge til at kværne nødder, bønner og kaffebønner. Den kan også gøre nogle af de opgaver, man normalt skal bruge en køkkenmaskine til.

Men du skal ikke tro på alt, hvad de fortæller dig, den virker ligesom en almindelig blender, om end en kraftig blender. Dog er designet, hvor du blender ved hjælp af en mindre, personlig blenderkop, som du så kan tage din smoothie med dig i, er smart og praktisk. En Nutribullet har ingen knapper eller indstillinger, og det er netop enkeltheden, der er fordelen.

Fordele og ulemper ved personlige blendere

Nutribullet er ikke den eneste personlige blender, vi har testet. Der er faktisk masser at vælge imellem, hvis du tror denne type mini-blender måske er den rigtige for dig. De er mest populære blandt folk, der gerne vil tage deres morgenmads-smoothies med sig.

Bør jeg købe en personlig blender?

Fordele

  • Blender direkte i et krus, du kan drikke af
  • Krusene har som regel låg, så du nemt kan transportere eller opbevare din smoothie
  • Nogle fås med sportsflasker – ideelt hvis du vil have en protein-baseret smoothie med til træning
  • Kompakt og nem at opbevare
  • Som regel meget nemme at bruge – med blot en enkelt knap eller slet ingen
  • Som regel lette at gøre rene
  • Modeller fås fra omkring 170 kr. (skønt Nutribullet 600 koster omkring 600 kr.)

Ulemper

  • Mindre end kandeblendere, så du kan ikke blende store portioner ad gangen
  • Mangler funktioner, man ser på de dyrere modeller, såsom timere, programmer eller flere hastighedsindstillinger
  • Modeller med smalle sportsflasker kan være sværere at gøre rene