Det kan være meget svært at være åben med din bedre halvdel omkring din økonomi. Det er ingen hemmelighed at penge er tæt forbundet til personlig sårbarhed og selvtillid. Penge spiller en lige så vigtig rolle i dagligdagen, som velvære, motion, trivsel og sundhed generelt, men de kan komme i vejen for de ting, der virkelig betyder noget for dig – kærlighed og forhold.
Stil dig selv følgende spørgsmål og vær ærlig. Hvis du svarer ja, er det på tide, du genovervejer, hvor du vil hen med dit forhold, og taler med din partner.
1. Kommer penge før din partner?
Hvis du gør penge til din vigtigste prioritet, vil dit forhold komme til at spille andenviolin, uanset hvordan du ønsker at bortforklare det eller kompensere for det.
Dit fokus er på, hvad du kan få. Hvis du bruger mere tid og energi på at samle en formue, mens du forsømmer din partners ønsker og behov, vil det gå ud over dit forhold. Penge er til for at gøre livet lidt nemmere, og forhåbentlig vil du nyde de fordele, penge i sidste ende bringer – forhåbentlig sammen med din. Hvis livet drejer sig om penge, giver du pengene magt til at styre dig og dit forhold.
Du skal ikke lade dig forbløffe over, hvor hurtigt de vil komme imellem jer.
2. Valgte du din partner for pengenes skyld?
Penge kan være prikken over i’et i et sundt forhold. De kan hjælpe dig med at betale for en dejlig ferie sammen eller med at købe et hus og stifte familie. Men hvis du beslutter dig til at være sammen med nogen, fordi vedkommende er velhavende og kan forsørge dig og din familie, kan du glemme alt om sand kærlighed og et tilfredsstillende forhold.
Lidt efter lidt vil du ende med at føle dig tom inden i, og penge vil ikke kunne fylde tomheden for dig. Uanset, hvor forslidt det lyder, kan penge ikke købe kærlighed. Millioner af dollars kan ikke give dig sommerfugle i maven og et ønske om at binde dig til en anden for livet.
Det er vigtigt, at du finder en, der forelsker sig i den, du er, ikke i dine penge.
3. Konkurrerer du med din partner om indkomst?
Din partner er ikke din konkurrent. Der er ikke brug for at bevise, hvem der tjener flere penge. Hvis du tjener mere end din partner, men ikke anerkender, hvor hårdt din partner arbejder, vil vedkommende ikke føle sig påskønnet og vil blive bitter.
Det er lige meget, hvor stort eller lille hans eller hendes bidrag er, vær positiv og arbejd mod et mål, der vil forbedre velværet for jer begge to.
4. Er du sur over, at din partner bliver ved med at bruge dine penge?
Det er bedst at fastlægge regler for pengeforbrug og opsparing så tidligt som muligt i forholdet. Ellers risikerer I at komme op at skændes og blive bitre og brede, hvilket kan starte endnu større skænderi og i sidste ende skade jeres forhold.
Når I har forskellige familiebaggrunde eller måder at administrere penge på, kan der blive problemer. Man har en tendens til at gå ud fra, at ens partner vil håndtere penge på samme måde, som penge blev brugt hjemme hos en selv under opvæksten.
Prøv at få en forståelse af din partners økonomiske opvækst, så du kan slå bro og finde en løsning, der passer jer begge.
5. Skændes I for tit om penge?
Har du været oppe og skændes med din partner om noget ubetydeligt eller træls, og har du opdaget, at det faktisk bundede i pengeproblemer?
Hvis du finder, at du langer ud efter din partner over ting, du i bund og grund ikke er vred over, fordi du i al hemmelighed er bitter over pengeproblemer?
Hvis der er grundlæggende pengeproblemer i jeres forhold, er det på tide du får det snakket igennem med din partner. Husk, mens du har iltre diskussioner med din partner over penge, at du skal se på det større billede, og de ting, der betyder mere for dig og din partner.
6. Holder du på hemmeligheder om jeres økonomi?
Hvis du virkelig ønsker at stole på nogen og sørge for, at de kan stole på dig, skal du være åben og gennemsigtig med dem om næsten alting, og især om din økonomi. Det er vigtigt at diskutere, hvor du er finansielt, især hvis du har planer om at flytte ind sammen og i sidste ende gifte jer.
Ikke alene vil det potentielt ødelægge tilliden mellem jer, hvis du ikke fortæller din partner om din økonomiske situation. Men hvis du venter for længe kan du senere finde ud af, at du og din partner har helt forskellige opfattelser, hvad penge angår.
Dette kan være ødelæggende for forholdet, fordi penge problemer kan forårsage skamfølelser, frygt og bitterhed, som kan være svære at komme over.
7. Er du egoistisk, grisk eller materialistisk?
Penge kan gøre os griske, Det er let at blive fanget i pengefælden. Der er ikke meget man kan gøre, og det er ikke meget, man kan komme frem uden penge i dag, så dette gør, at vi bliver griske.
Hvis du altid vil have det bedste af det bedste, begynder det at ændre den måde, du behandler forhold på, og den tid, du tilbringer med din bedre halvdel.
Du er villig til at gøre hvad som helst for at tjene penge og beholde det selv, også hvis det er noget, der går ud over dit forhold. Men hvis du går på kompromis med dit forhold, bare for at få rigdom, er der ironisk nok en vis risiko for at miste begge dele.
8. Er du din husstands CEO, COO og CFO?
Beslutninger om penge bør foretages sammen. Når det kun er den ene person, der administrerer økonomien, kan det gøre pengestresset værre i dit forhold. Og hvis du eller din partner bliver sur eller vred, når den modparten forsøger at få et ord indført i diskussionen, kan dette virke dominerende.
Det vil helt sikkert give bagslag og ødelægge forholdet i løbet af nul komma nul.
Så den bedste fremgangsmåde vil være at lægge en plan, hvor I begge er enige om, hvad der skal foregå med pengene, og hvad jeres fælles økonomiske planer er. I kan desuden prøve jer frem med simple livsjusteringer, eller bare blive bedre til at kommunikere generelt. Den gode nyhed er, at der er hjælp at hente.