Sponsoreret artikel
MobilePay (og ikke Mobil Pay, som mange tror) er en af de smarteste opfindelser i det seneste årti, da man nu let og lynhurtigt kan overføre penge mellem venner.
Det gør det lettere at låne penge af hinanden, eller at lægge ud for en pizza, da man blot kan overføre pengene via sin telefon med et enkel swipe.
Samtidig er der også mange butikker, der har taget Mobilepay til sig, og det betyder, at man i et stort antal af butikker ikke behøver at tage sin pung med sig. Her er mobilen nok, da man ved kassen bare kan åbne Mobilepay og vupti, så har man betalt for sine varer.
Vi hjælper dig her med hvordan du kommer i gang med at bruge Mobilepay, og hvad du kan gøre, hvis du eksempelvis skifter telefonnummer, eller har sendt penge til et forkert nummer.
Opret dig på Mobilepay
For at komme i gang med Mobilepay, skal du først og fremmest have downloadet app’en.
Dette kan du gøre i din app-store på din smartphone (Apple AppStore til iPhone og Google Play til Android). Når du har downloadet app’en, skal du registrere en konto, og dette gør du via dit telefonnummer, da du vil få tilsendt en kode, for at bekræfte, at du er ejeren.
Derefter skal du tilknytte et betalingskort.
Hver gang du overfører penge med Mobilepay, bliver det gjort som en betaling fra dit kort. På denne måde kan overførslen ses med det samme, selvom i ikke nødvendigvis har den samme bank.
Når du har tilknyttet dit kort og bekræftet din konto, er du klar til at sende og modtage penge. Mangler du penge at sende, kan Lånet.dk være behjælpelig med gode råd, tips og tricks til privatøkonomien.
Hvordan sender man penge i Mobilepay?
Det er utrolig let at sende penge med Mobilepay, da du ikke har brug for alle mulige forskellige bankinformationer. For at sende penge med Mobilepay, skal du blot kende telefonnummeret på den person, som du gerne vil sende penge til.
Selv hvis du skulle være det mindste i tvivl, om du har det rette nummer, så vil der inden overførsel stå navnet på den person, som du er ved at overføre pengene til.
For at sende pengene via Mobilepay, skal du indsatse det beløb, som du gerne vil sende, og derefter indsatse telefonnummeret på modtageren. Derefter klikker du bekræft, og så vil din betaling blive sendt af sted, hvis du har penge stående på din konto.
Anmod om penge på Mobilepay
Hvis du eksempelvis har lagt ud for en pizza, så kan du anmode din ven/venner om penge. Dette gør du på samme måde, som når du sender penge, i stedet for send skal du blot trykke på anmod. Her vælger du så beløbet, og derefter telefonnummeret og klikker bekræft.
Din ven vil nu få en notifikation om, at vedkommende skylder penge, og personen skal blot åbne app’en og bekræfte betalingen, og så vil du modtage dine penge.
WeShare
Et nyt, og smart, alternativ til blot at anmode om et beløb er, at oprette en profile på MobilePays søsterapp WeShare og derefter oprette en gruppe for jeres selskab. Indtast herefter udgifter for hver enkelt og app’en holder styr på hvem der skylder hvad og sørger selv for at sende “regningen” til de involverede. Rigtig smart, men kræver dog som sagt at I også opretter en profile dér.
Er det muligt at fortryde en overførsel?
Ligesom det af og til sker ved almindelige bankoverførsler, så kan man også komme til at sende penge til et forkert nummer, eller måske penge til en person, der slet ikke burde have haft din betaling via Mobilepay.
Desværre er det ikke muligt at fortryde en overførsel, og det betyder, at så snart du har klikket på ”send penge” i app’en, så vil du ikke kunne fortryde din overførsel. Det betyder, at du skal kontakte den virksomhed eller den person, som du har sendt pengene til og bede dem returnere din betaling.
Du kan også prøve at lave en anmodning på det samme beløb, og se om vedkommende vælger at sende pengene retur.
Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt min kode til Mobilepay?
Hvis du glemmer din kode til Mobilepay, så skal du ikke være nervøs. Det er nemlig forholdsvis let at lave en ny kode selv. For at gendanne din glemte kode til Mobilepay, skal du gøre følgende:
- Åben MobilePay
- Klik på spørgsmålstegnet i højre hjørne på log ind-siden.
- Tryk på Glemt Kode.
- Bekræft at du ønsker en ny kode.
Herefter vil du modtage en aktiveringskode via sms, og den skal du indtaste i MobilePay. Når du har gjort dette, vil du kunne vælge en ny kode til din Mobilepay.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har fået nyt telefonnummer?
Hvis du har fået et nyt telefonnummer, så er det forholdsvis simpelt at gendanne din MobilePay-konto. Først skal du downloade app’ën. Vælg Log På som eksisterende bruger, og indsats dit nye mobilnummer og nuværende kode.
Der vil komme en fejlbesked, og når du trykker på Glemt Kode, vil du blive taget videre, så du kan genskabe din adgang via NemID.
Overstående var en simpel guide til, hvordan du kommer bedst muligt i gang med MobilePay, og hvad du skal gøre, hvis du render ind i de mindste problemer.