Sponsoreret artikel
Kartoflerne har desværre fået et småblakket ry de år på grund af kulhydratindholdet, og det er rigtig ærgerligt, da de faktisk er supersunde, men kartofler har overlevet langt værre og har været både elsket og hadet gennem historien. Opdag eller genopdag den lille rodknold med den store betydning.
Kartoflens historie er en beretning med både medgang og modgang, og kartofler er i dag blandt vores vigtigste fødekilder, selvom de har fået hård konkurrence og været ugleset historisk. For kartofler har også reddet liv og været feterede.
Her får du 8 sjove og nyttige fakta om kartofler, som vil få dig til at holde af den lille knold igen.
1) En kold kartoffel er sundere end en varm kartoffel
Det kan lyde lidt sært, men det skyldes at der skær ændringer i kartoflernes stivelse. Hvis du spiser varme kartofler, vil dit blodsukker stige, som det gør i forbindelse med store mængder stivelse, men hvis kartoflen afkøles, omdannes stivelsen. Den bliver til resistent stivelse, der ikke opfører sig på samme måde og passerer gennem tarmene uden at lave større udsving i blodsukkeret. Spis dem derfor kolde, når du kan komme til det.
2) Kartofler er en vitaminbombe, hvis du spiser dem med skræl
Kartofler er sundest, når du spiser dem med skræl. Det skyldes, at hovedparten af vitaminerne sider i området lige under skrællen eller i selve skallen.
Kartofler indeholder især meget B og C-vitamin, og mængden af C-vitamin er dobbelt så stor i nye kartofler end de der har fået lov til at lægge vinteren over.
Oveni er kartoflerne så fulde af kostfibre, at du kan dække dit daglige behov for fibre med bare 3 kartofler af mellemstor størrelse.
3) Kartofler indeholder gift, hvis de ikke bliver behandlet korrekt
Kartoffelplanten er af natskyggefamilien og mens selve planten er giftig, er de små rodknolde helt ufarlige, hvis de behandles korrekt.
Kartofler må ikke få sollys, så bliver de nemlig grønne og skal kasseres. Du kan ikke nøjes med at skære de grønne dele væk, da hele kartoflen indeholder giftstoffer, når den først begynder at blive grønlig.
Skal dine kartofler steges eller bages, skal du lægge dem i blød i koldt vand i mindst en halv time inden tilberedningen. Der sker nemlig det, at temperaturer der overstiger 120 grader, sætter gang i dannelsen af et kræftfremkaldende stof kaldet akrylamid, men iblødsætningen mindsker dannelsen.
4) Kartofler har været bandlyst af kirken
Kartoflen har været dyrket i mere end 3000 år i Sydamerika,
Den kom til Europa i 1537 sammen med den spanske hær, der troede at den mest værdifulde skat, som de havde med hjem til Kejser Karl af Spanien, var det stjålne inka-guld, men som kartoflen siden har bevist, skulle den ene med en langt større plads i den europæiske historie end de ædle metaller.
Modtagelsen af jordknolden var dog ikke særlig imponerende og kirken startede med at lyse kartofler i band, da de måtte være djævlens værk ud fra den betragtning at det, der vokser under jorden, tilhører djævlen.
Men det var ok at bruge dem til at fodre husdyr med, og således kunne folk så småt begynde at bruge kartofler, men som menneskeføde, var der et stykke vej endnu.
5) Kartofler har reddet og kostet liv
Under og efter 30-årskrigen var Europa plaget af sult, men selvom kartoflerne var en af de få afgrøder, der kunne skaffes, var der fortsat mange der ikke ville røre den, og det betød at de døde af sult, mens de mindre kræsne overlevede.
I det fattige Irland var man langt hurtigere til at tage kartoflen til sig end de andre europæiske lande, og søfolk indså også hurtigt, at der var en stor næringsværdi i de holdbare kartofler, der både egnede sig til de lange sejladser og kunne forebygge skørbug på grund af indholdet af C-vitamin.
Vitaminindhold vidste man dog intet om på det tidspunkt, for det blev først opdaget omkring tiden for 1. verdenskrig, men man vidste at de kartoflerne var sunde, og derfor var det et problem, når befolkningen ikke ville eller ikke turde at spise dem.
Det var jo en ny og moderne fødevare, og i de højere kredse ville man vise man var med på noderne, mens det for de fattige bønder handlede om ikke at sætte alt på et bræt.
6) Kartofler har fået royal hjælp
Der var ingen tvivl om kartoflens værdi, så i Sverige udstedte kongen et dekret, der tvang bønderne til at tage kartoflen til sig og dyrke den i større grad.
I Tyskland brugte man lignende metoder.
I Frankrig siges det at være den franske botaniker/militærlæge Antonie Parmentier, der fik gjort kartoflerne populære ved at sætte vagter omkring sin kartoffelmark om dagen og lod dem fjerne om natten, så folk kunne stjæle kartoflerne, men måske han ikke var den eneste der gjorde det, for der går også historier om, at kongen gjorde det samme for at få kartoflen udbredt til undersåtterne.
7) Kartoflen kom til Danmark med franskmænd, men blev udbredt af tyskere
Netop franskmændene siges at kunne tage æren for at bringe kartoflen til Danmark med de franske huegenotter i 1719, men selve udbredelsen fandt først sted, da kartoffeltyskerne ankom.
De blev hentet til landet af Kong Frederik den 5. for at opdyrke heden, og danskerne kaldte bl.a. kartoflerne for tyskerklumper, for helt frem til 1820 var kartoflen i Danmark så ugleset, at man ikke regnede den for at være menneskeføde.
Og at den ikke var mere populær på daværende tidspunkt, reddede måske Danmark senere.
8) Kartoffelkriser ændrede verdenen
Kartoflen har også spillet en rolle i forbindelse med immigration. Kartoffelsygen, en skimmel der bredte sig gennem Europa i 1845 -1847, kostede adskillige liv, fordi kartoflerne rådnede og millioner af døde af sult.
Især Irland var hårdt ramt, og på bare 2 år døde 1½ million af landets indbyggere, og mange måtte immigrere til andre lande.
Danmark gik dog fri for her blev kartoflen mest anvendt som dyrefoder.
Prøv også denne populære opskrift på kartofler i ovn.
