Dit barns kost bør have frugt og grøntsager for komplet ernæring. Men når han eller hun ikke vil spise dem i deres faste form, kan det være en god ide at overveje smoothies. Om ikke andet, så et supplement til normal kost 🙂
Hvad er en smoothie?
En smoothie er en fint blendet saft lavet af rå grøntsager, frugt og mejeriprodukter som mælk eller yoghurt.
Smoothies kan også være 100% frugt og uden mejeriprodukter.
Det, børn kan lide ved smoothies er den cremede tekstur, den får takket være ingredienserne. Smoothies for børn er sunde og lette at lave, og de kan drikkes når som helst på dagen. Du kan servere dem til morgenmad eller som mellemmåltid senere på dagen.
Hjemmelavede eller færdiglavede smoothies?
Fordi smoothies er så populære er virksomheder begyndt at tilbyde færdiglavede smoothies i forskellige smagsvarianter. Dr. Smoothie, Tio Gazpacho, Suja, Happy Planet, Happy Monkey, og Innocent Smoothie for børn er blandt de mest populære brands af smoothies på markedet i dag. Mens det er okay at vælge en færdiglavet smoothie, er hjemmelavede smoothies af frisk frugt og grønt altid at foretrække.
Når du køber en færdiglavet smoothie, skal du sørge for at læse etiketten grundigt, så du ved, hvad der er i. Vælg smoothies lavet af magre mejeriprodukter og ikke har tilsat sukker for at reducere risikoen for, at børnene får problemer med vægten.
Tips for at lave sunde smoothies, børn kan lide
Børn, der er kræsne, vil altid synes, der er noget i vejen med deres mad. Uanset hvor lækkert eller tiltrækkende maden er, vil de nægte at spise den. Hvis du gerne vil sikre dig, at dine børn forelsker sig i sunde smoothies, er her nogle få tricks, du kan bruge.
- Når du introducerer smoothies med dine børn, skal du sørge for, at de kan lide ingredienserne. Hvis de elsker chokolade, kan du lave en smoothie med chokoladesmag og en smule frugt.
- Gør dem begejstrede over smoothies – involver dine børn i processen. Lad dem lave smoothies med frugt, de selv vælger, på betingelse af, at de vil drikke det. Hjælp dem for at sikre, at den smoothie, de laver, er spiselig.
- Du er heldig hvis dit barn kan lide grøntsager. Ellers kan du skjule smagen af grøntsager med frugt eller mejeriprodukter som fløde eller yoghurt. Hvis du for eksempel gerne komme broccoli eller spinat i en smoothie, kan du også tilføje jordbær, banan eller grapefrugt for at give den en sød eller syrlig smag.
- For at have sjov med smoothies om sommeren, kan du lave ispinde af dem.
Sunde smoothieopskrifter for børn, du bør prøve
Vi har sammensat en liste over lækre grøntsags- og frugtsmoothie opskrifter, som dine børn vil elske.
Grønne smoothies til børn
Disse smoothies, der er lavet af mørkegrønne grøntsager og bladgrøntsager, er fyldt med grundlæggende næringsstoffer.
1. Grønkål & banan smoothie
Kombinere banan og spinat i denne lækre smoothie opskrift for børn.
Du får brug for:
- 5 dl. hakket grønkål
- 1 banan
- 1 tsk. hørfrø
- 1¼ dl. usødet sojamælk
- 1 tsk. ahornsirup
Sådan gør du:
- Kværn hørfrøene i en blender.
- Kom banan, hakket grønkål, ahornsirup og sojamælk i blenderen og blend i to minutter.
- Server frisk.
Forberedelsestid: 5 minutter
Portioner: 1
2. Spinat & æble smoothie
Hvis dine børn hader spinat, kan du camouflere smagen med æble og banan som i denne opskrift.
Du får brug for:
- 2½ dl. hakket spinat
- 1 moden banan
- 1/2 æble, skrællet og hakket
- 2½ dl. vindruer, helst uden kerner
- 1 bæger yoghurt med vaniljesmag
Sådan gør du:
- Skær den skrællede banan i skiver og fjern eventuelle kerner fra vindruerne.
- Kom bananen, den hakkede spinat, vindruer, yoghurt og æble i en blender og blend i to minutter eller til blandingen er jævn.
- Server frisk.
Forberedelsestid: 10 Minutter
Portioner: 2
3. Honningmelon og agurk smoothie
Vores personlige favorit, en mager grøn smoothie, din teenager vil elske.
Du får brug for:
- 1 honningmelon
- 2½ dl. grønne vindruer, helst uden kerner
- 1 agurk, skrællet og skåret i tern
- 4 spsk. pebermynteblade
Sådan gør du:
- Skræl honningmelonen, fjern kernerne og skær i tern.
- Kom melonterninger, grønne vindruer, agurkestykker og pebermynteblade i en blender og blend i et minut.
- Server frisk.
Forberedelsestid: 10 minutter
Portioner: 4
4. Spinat og grønkålssmoothie
Når ungerne nægter at spise mørkegrønne grøntsager eller bladgrøntsager, kan du få dem til at drikke dem! Her er en opskrift for en sund, men velsmagende grøn smoothie for børn.
Du får brug for:
- 5 dl. hakket spinat
- 1 spsk. jordnøddesmør
- 1 grønkålsblad
- 1 frossen eller frisk banan i skiver
- 2½ dl. mandelmælk
Sådan gør du:
- Vask spinat og grønkål og hak dem.
- Kom spinat og grønkål, mandelmælk og jordnøddesmør i en blender og purer dem i et minut eller indtil du får en jævn blanding.
- Kom bananen i og blend i 30 sekunder mere eller indtil du får den ønskede konsistens.
- Server frisk.
Forberedelsestid: 10 minutter
Portioner: 1
Børnevenlige smoothies til morgenmaden
En smoothie er et virkelig godt valg til morgenmaden, fordi den er nem at lave og er fuld af næringsstoffer, børn har brug for.
5. Papaja smoothie
Papaja er rig på A- og C-vitaminer og mineraler som kalium, kalcium og magnesium. Der er også meget fiber og antioxidanter i frugten, der kan hjælpe dine børn med at holde sig raske.
Du får brug for:
- 1 papaja, skrællet og skåret i tern
- 2½ dl. letmælksyoghurt
- 1¼ dl. ananas stykker
- 1 tsk. kokosekstrakt
- 1 tsk. hørfrø
- Knuste isterninger
Sådan gør du:
- Skræl papajaen og skær i tern.
- Kom papaja stykker, ananas stykker, yoghurt, kokosekstrakt, hørfrø og is i en blender og blend dem i et minut eller indtil du får en jævn blanding.
- Du kan komme vand i for konsistensens skyld og så blende igen i nogle få sekunder.
- Server frisk.
Forberedelsestid: 10 minutter
Portioner: 1
6. Cremet daddel smoothie
Dadler er søde, lave i natrium og rig på kostfiber. De er fyldt med mineraler som kalium, magnesium og zink, foruden A-, B1- og K-vitaminer, riboflavin, folinsyre og niacin.
Du får brug for:
- Knap 1 dl. halve eller udstenede dadler
- Knap 2 dl. mælk
- 1¼ dl. knuste isterninger
Sådan gør du:
- Blend dadler og mælk i et minut.
- Kom knuste isterninger i og blend i 30 sekunder mere.
- Server frisk.
Forberedelsestid: 10 minutter
Portioner: 1
7. Bær smoothie
Denne smoothie, som er spækket med antioxidanter, er et lækkert valg til dit barns morgenmad.
Du får brug for:
- 2½ dl. friske eller frosne bær – jordbær, hindbær, blåbær
- 2½ dl. letmælksyoghurt
- 2 små bananer
- 1¼ dl. knuste isterninger
Sådan gør du:
- Blend bær, yoghurt, bananskiver og is i et minut, eller indtil du får den ønskede konsistens.
- Server frisk.
Forberedelsestid: 5 minutter
Portioner: 4
Frugt smoothies til børn
8. Grøn drue smoothie
Vindruer er rige på C-vitamin og antioxidanter. Deres søde, lidt syrlige, smag gør denne grønne smoothie dejlig. Her ser du, hvordan du laver en af de bedste drue smoothies for børn.
Du får brug for:
- 5 dl. vindruer, helst uden kerner
- 1 banan, frossen eller frisk
- 1 håndfuld bladpersille
- 2½ dl. spinat
- 1¼ dl. letmælk eller vand
Sådan gør du:
- Vask spinat og vindruer grundigt.
- Skær bananen i skiver og fjern eventuelle kerner fra vindruerne.
- Blend alle ingredienser til den ønskede konsistens og server.
Forberedelsestid: 10 minutter
Portioner: 1
9. Banan smoothie
Banan smoothie, som er en af de enkleste frugt smoothies, du kan lave til dit barn, er fyldt med kalium og C-vitamin.
Du får brug for:
- 2 bananer
- 2½ dl. mælk, helst skummetmælk
- 2 spsk. puddersukker
- Vand for konsistens
- Isterninger (valgfrit)
- Stødt kanel (valgfrit)
Sådan gør du:
- Blend banan og mælk til frugten er hakket.
- Kom the puddersukker og vand og blend igen i 10 sekunder.
- Kom is i, hvis du vil og blend et minut mere.
- Drys med stødt kanel og server afkølet.
Du kan erstatte almindelig mælk med sojamælk eller mandelmælk, hvis du vil.
Forberedelsestid: 5 minutter
Portioner: 4
10. Blåbær smoothie
Blåbær er rige på essentielle næringsstoffer og betragtes i dag som den sundeste frugt. De farverige bær indeholder antioxidanter og menes også at spille en vigtig rolle i reduktion af hjertesygdom og diabetes, samt med forbedring af hjernefunktionen i børn. Her er en lækker blåbær smoothie opskrift for dit barn.
Du får brug for:
- 2½ dl. blåbær – friske eller frosne
- 2½ dl. Yoghurt naturel
- 1¼ dl. letmælk eller sojamælk
- 2 spsk. melis
- En knivspids stødt kardemomme
- ½ tsk. vanilje ekstrakt
Sådan gør du:
- Vask blåbærrene og blend dem med yoghurt og mælk i et minut for at få en jævn blanding.
- Kom stødt kardemomme, sukker og vand i og blend til du får den ønskede konsistens.
- Server frisk.
Forberedelsestid: 5 minutter
Portioner: 2
11. Jordbær smoothie
Jordbær smoothie er endnu en enkel, sund frugtsmoothie, som dine børn vil elske. Den laves, som du ser her.
Billede: Shutterstock
Du får brug for:
- 8 friske eller frosne jordbær
- 1¼ dl. mælk
- 1¼ dl. yoghurt naturel
- 3 spsk. sukker
- 2 tsk. vanilje ekstrakt
- Isterninger
Sådan gør du:
- Tø jordbærrene op, hvis de er frosne.
- Kom bær, mælk, sukker og vanilje ekstrakt i en blender og blend dem, til du får en jævn, skummende blanding.
- Kom isterninger i og blend i 30 sekunder mere.
- Server frisk.
Forberedelsestid: 6 minutter
Portioner: 2
12. Kiwi æble smoothie
Æbler er rige på C-vitamin og kostfiber, mens kiwifrugter er dejligt sunde med C- og E-vitamin, kalium og folinsyre. En æble kiwi smoothie er en lækker drik, dine børn ikke vil sige nej tak til.
Du får brug for:
- 1 æble, hakket
- 1 banan i skiver
- 2 skrællede kiwifrugter
- 3 dl. mælk
- 2 tsk. Chiafrø
- 1 tsk. macapulver
- Isterninger
Sådan gør du:
- Kom det hakkede eller revne æble, banan, kiwi, mælk og chiafrø i blenderen og blend dem i et minut, eller indtil den ønskede konsistens er blevet nået.
- Kom macapulver og isterninger i og blend igen i nogle få sekunder.
- Server Frisk.
Forberedelsestid: 10 minutter
Portioner: 1
13. Fersken jordbær smoothie
Ferskener er søde, men de er kalorielette med store mængder A- og C-vitamin, blandt andre næringsstoffer.
Du får brug for:
- 5 dl. frosne jordbær
- 4 dl. frosne ferskener
- ½ frossen banan, skrællet og i skiver
- 2½ dl. kokosmælk
- 1 til 2 spsk. ahornsirup
- 1¼ dl. vand
Sådan gør du:
- Kom alle ingredienserne i en blender og blend dem, til du får den ønskede konsistens.
- Server frisk.
Forberedelsestid: 10 minutter
Portioner: 2
14. Græskar banan smoothie
Græskar indeholder store mængder B1-, B6- og E-vitaminer, niacin og folinsyre. Det har også en hel del mineraler, såsom jern, fosfor og magnesium, som kroppen har brug for.
Du får brug for:
- 2½ dl. græskarpuré
- 1 banan i skiver
- 2½ dl. mælk
- 2 spsk. puddersukker
- 1/4 tsk. stødt kanel
- 1/4 tsk. vanilje ekstrakt
Sådan gør du:
- Tag græskarpuréen ud og frys den natten over (ca. 8 timer)
- Tag den frosne græskarpuré og bring den op til stuetemperatur
- Kom græskarpuré, mælk, banan i skover, puddersukker, kanel og vanilje ekstrakt i en blender
- Blend det hele til du får en cremet væske
- Server frisk
Forberedelsestid: 8 timer og 15 minutter
Portioner: 2
15. Avocado smoothie
Avocadoer har en lidt cremet, nøddeagtig og sød smag, når de er helt modne. De er rige på C- og K-vitamin, men de kan bruges til at lave smoothies for børn. Her er en avocado smoothie opskrift til dig.
Du får brug for:
- 1 moden avocado
- 2½ dl. mælk, helst kold
- 1¼ dl. yoghurt
- Vanilje ekstrakt efter smag
- 1 tsk. honning efter smag
- Isterninger
Sådan gør du:
- Skær avocado i tern.
- Kom avocadoer, mælk, yoghurt, honning og vanilje ekstrakt i en blender.
- Blend ingredienserne, til de danner en cremet væske.
- Server frisk.
Forberedelsestid: 5 minutter
Portioner: 2
Smoothie opskrifter med frugt og grøntsag til børn
16. Rødbede & blåbær smoothie
Rødbeder er rige på jern, magnesium og C-vitamin. Rødbeder er også en god kilde til kostfiber, og de er en virkelig god ingrediens i smoothies.
Du får brug for:
- 2 rødbeder, skrællede og skåret i tern eller revne
- 1 æble, skrællet og skåret i tern
- 50 g blåbær
- 1 spsk. Revet ingefær
- Vand
Sådan gør du:
- Kom rødbede, æble, blåbær og revet ingefær i en blender og purer, til du får en jævn blanding.
- Kom vand i for at tilpasse konsistensen og blend igen i 20 sekunder.
- Server frisk.
Forberedelsestid: 10 minutter
Portioner: 1
17. Appelsin & gulerod smoothie
Gulerødder er rige på A og B6-vitamin samt kostfiber, mens appelsiner giver C-vitamin.
Kombiner disse to vitaminbomber for at lave denne lækre appelsin og gulerod smoothie.
Du får brug for:
- 2 appelsiner, skrællet og udkernet
- 1¼ dl. gulerødder i tern
- 3 spsk. cashewnødder
- 2 spsk. goji-bær
- 2½ dl. kokosvand
- Isterninger
Sådan gør du:
- Blend appelsiner, revet gulerod, cashewnødder, goji-bær, og kokosvand i et minut.
- Kom isterninger i og blend igen nogle få sekunder.
- Server omgående.
Forberedelsestid: 10 minutter
Portioner: 2
Protein smoothies for børn
18. Protein smoothie med banan og mandelsmør
Proteiner er kroppens byggesten. Give dine børn god, sund protein med denne smoothie.
Du får brug for:
- 1 banan
- 2½ dl. mandelmælk
- 2 spsk. mandelsmør
- 3 spsk. protein pulver med chokoladesmag
- Isterninger
- Vand
Sådan gør du:
- Skræl bananen og skær den i skiver.
- Blend banan skiver, proteinpulver, mandelmælk og -smør, vand, og isterninger to den ønskede konsistens.
- Server frisk.
Forberedelsestid: 5 minutter
Portioner: 1
19. Jordnøddesmør og syltetøj smoothie
Hvis dit barn elsker mellemmadder med jordnøddesmør og syltetøj, vil han elske denne smoothie. Denne smoothie er fyldt med protein og giver god energi.
Du får brug for:
2 spsk. jordnøddesmør
2 spsk. brombærsyltetøj
5 dl. mælk
1 frossen banan
2 spsk. honning
2 tsk. hvedeklid
Sådan gør du:
- Kom alle ingredienserne i en blender og blend i et minut, eller indtil du får den ønskede konsistens.
- Server frisk.
Forberedelsestid: 2 minutter
Portioner: 5
Chokolade smoothies for børn
20. Chokolade & mandelmælk smoothie
Her er opskriften på den ultimative chokolade smoothie til dine børn.
Du får brug for:
- 1¼ dl. usødet mandelmælk eller letmælk
- ¾ cup yoghurt med chokoladesmag
- 2 spsk. kakaopulver
- Mørk chokolade for topping
- Isterninger
Sådan gør du:
- Kom mælk og frossen yoghurt med chokoladesmag i blenderen og purer dem til en jævn konsistens.
- Kom nogle få isterninger i og blend igen i 20 sekunder
- Hæld i et glas og server omgående.
Forberedelsestid: 5 minutter
Portioner: 1
21. Jordnøddesmør & chokolade smoothie
Jordnødder er rige på protein og fattige på kolesterol.
Du får brug for:
- 1¼ dl. letmælk
- 2 spsk. chokoladesirup
- 2 spsk. jordnøddesmør (cremet)
- 1 banan i skiver, frossen eller frisk
- 2½ dl. letmælksyoghurt med vaniljesmag
Sådan gør du:
- Kom alle ingredienserne i en blender og blend dem indtil du får en jævn blanding.
- Server frisk.
Forberedelsestid: 5 minutter
Portioner: 2
Smoothies til babyer og helt små børn
Det er værd at knytte et par ord til når det gælder smoothies til din baby.
Læseren Tina spørger netsundhedsplejerske.dk:
Må børn få hjemmelavede smoothies? Jeg tænker på frosne bær og banan blendet sammen? Eller er det noget med at frugten skal koges først?
Har du desuden et råd i forhold til morgenmad når nu min datter ikke er så vild med grød længere?
Hun har spist havregrød og vil også gerne spise fuldkornsgrød som mellemmåltid om eftermiddagen, men det er som om hun er kørt lidt træt i morgengrøden.Hun får altid frugt eller grønt at gumle på sammen med måltiderne og kan efterhånden spise ca. 1/4-1/2 bolle – men det er jo ikke nok vel?
Helen svarer:
Kære Tina
Din datter må gerne med den alder hun har få en smoothie. Faktisk kan det anbefales at du en gang imellem ikke kun laver den med frugt og bær, men også blander grøntsager i, for at hun på den måde får mere variation og måske spiser noget, hun ellers ikke ville have spist 🙂
Det der er med smoothies er, at man skal huske at de ofte drikkes over længere tid og syren i frugterne sammen med frugtsukkeret kan give tandskader. Derfor er det vigtigt at hun får det som en drik/mellemmåltid og ikke render og nipper af glasset hele tiden. Det skal gives som et mellemmåltid og altså indtages på forholdsvis kort tid.