At finde kærlighed kan være noget af et vanskeligt kunststykke for os alle sammen. Men hvis du er kvinde med højere end normale åndsevner er det ret sandsynligt, at du har haft endnu sværere ved at finde tilfredsstillende forhold. Samfundet har en tendens til at se ned på enlige kvinder, som om der er et eller andet i vejen med dem, hvilket på ingen måde er tilfældet.
Herunder er 10 grunde til, at det kan være sværere for intelligente kvinder at finde den store kærlighed.
1. De er ikke bange for at være alene.
Intelligente kvinder ved, hvad de vil have, og de lader sig ikke bare tage til takke. De ved, hvor vigtigt det er at være dem selv tro, og de er også klar over, at hvis de tilsidesætter deres behov for kærlighedens skyld, vil det kun gøre dem bitre i det lange løb. De behøver ikke at lade sig nøje med mindre, bare fordi de er bange for at være alene, eller fordi de frygter, at der bliver set skævt til dem af deres medmennesker, fordi de ikke forstår, at en kvinde udmærket kan være alene og lykkelig.
2. De ved, hvad de vil have
Hver eneste kvinde har en mental “tjekliste” over, hvad de leder efter i den eneste ene. En intelligent kvindes tjekliste har en tendens til at være enten længere eller mere specifik en dem, der leder efter en kæreste bare fordi de vil have en kæreste. De kender sig selv, og som resultat ved de, hvilken type person de kan og ikke kan være sammen med.
3. De behøver ikke en anden person for at muliggøre deres livsstil.
I gamle dage forventede man, at en kvinde gik lige fra sin fars hjem til sin mands. I moderne tid behøver kvinder ikke længere en anden person for at kunne bo for sig selv – de kan have opdaget, at de faktisk hellere vil være alene. Derfor kan det være skræmmende for en uafhængig kvinde at skulle dele bolig.
4. De har andre forpligtelser, de prioriterer højere en dating.
Karrierer, venskaber, familie, fritidsaktiviteter, hvad det end måtte være, hun har gang i, giver hende måske ikke så meget tid til at lede efter den rigtige partner.
5. De er yderst opmærksomme på, at forhold slutter, og de kan lade deres erfaring med tidligere forhold påvirke deres fremtidige potentielle forhold.
De har sværere ved at “leve i øjeblikket” og gider ikke at spilde tiden, siden tid virkelig er værdifuld for en intelligent kvinde. De har brug for at vide, at der er en fremtid, og at deres potentielle partner er enig med dem, når det drejer sig om ægteskab, børn, økonomi, osv.
6. De ved, at fysisk tiltrækning kun er den halve sejr
Fysisk tiltrækning er et vigtigt aspekt i at finde kærlighed, men intelligente kvinder ved, at fysisk tiltrækningskraft er flygtig og kan forsvinde som dug for solen, når man finder ud af, hvad der ligger bag. Mens en kvindes hormoner som regel tager det første skridt mod at finde kærligheds, forstår intelligente kvinder, at det er det intime forhold, begge parter udvikler (og vedligeholder), der bestemmer, om et forhold kan vare ved.
7. De kan være skræmmende
Når en kvinde er intelligent er hun ikke bange for at stå på egne ben og sige sin mening. Det kan være en bitter pille for mange mennesker at sluge. Uanset, om det er fordi de ikke ved, hvordan de skal reagere, eller om det er fordi, de ikke føler, at de kan leve op til hendes forventninger, kan det være ret skræmmende for potentielle kærester og endda venner.
8. De forstår forandring
De lader ikke som om, de eller deres partnere vil være den samme person om mange år. De vil gerne udvikle sig, og de har ambitioner for fremtiden, der vil ændre, hvem de er, og i sidste ende hvad de ønsker. Denne bevidsthed gør det sværere for en kvinde at binde sig til en partner i længere tid.
9. De er utroligt velinformerede om moderne dating ritualer og er ikke nødvendigvis specielt forhippet på dem
Dating er ikke længere nødvendig for kvinders overlevelse. Som før sagt har vi nu midler til at bo alene, og vi behøver ikke længere at gå lige fra barndomshjemmet og ind i ægteskabet. Dating er virkelig blevet til en proces, hvor man finder en samlever, man elsker og ønsker at dele sit liv, sine interesser, og sin fremtid med.
10. De ved, at de ikke kan betro deres hjerte til hvem som helst
Denne årsag er i virkeligheden en kulmination af alle de andre måder, det er sværere for intelligente kvinder at finde kærlighed. Det er ikke nemt at afgøre om en person er værdig til at få en intelligent kvindes hjerte, og vi tager ikke let på det. Intelligente kvinder er nødt til at veje fordele og ulemper og beslutte om risikoen ved at elske en anden er elendigheden værd, hvis det ikke holder.