Jeg deltog for nylig i en TEDx begivenhed, og så snart jeg gik in i messecentret, lagde jeg mærke til et stort bord med en stak papir I midten og, til min overraskelse, farveblyanter. Der var en hel masse mennesker samlet omkring bordet, og folk skiftedes til at udfylde designet på deres ark med forskellige farver. Jeg havde ikke malet i årevis, men ville være med, og jeg syntes, det var fantastisk, hvor forskellige alle vores billeder så ud, da de var færdige.
Selv om jeg ikke har malet igen, siden Tedx begivenheden, viser det sig at det er blevet en helt ny dille blandt voksne at male.
Her er 8 uventede ting, der sker, når du begynder at male.
1. Du frigør din kreativitet
Når du maler er det med til at sætte kreativiteten i sving. Når du maler, kan du sætte gang i fantasien. Siden det ikke er en del af din normale rutine, kan det at male hjælpe dig med at få nye ideer og ny forståelse, lidt på samme måde som hvis du læser en god bog. Du kan vælge at udfylde en eksisterende tegning med masser af farver, eller du kan male på tomme stykker papir. Du kan holde dig inden for stregerne eller male over hele siden. Når du maler, kan du komme i kontakt med din indre kunstner og være kreativ.
2. Du kan nyde det hvor som helst, når som helst
At male er en omkostningseffektiv form for afslapning. Det er meget billigere end en massage, og du behøver ikke at lave en aftale. Har du ingen papir eller farveblyanter? Det er ikke noget problem. Der findes endda malebogsapp’er, som for eksempel Colorfy, så du kan male på mobilen (hent til iPhone eller Android).
Det er måske ikke muligt at tage malebogen frem, mens du er på arbejde, men du burde ikke lade det afholde dig fra at få nogle af fordelene ved at male på arbejdet. David Wagner har forslag til, hvordan man indarbejder maling i arbejdsdagen. Han skriver, “Hvis du ikke kan komme afsted med at tage malebøgerne frem, skal du tage farvetuscherne frem og tegne i hånden – dit data center, dit netværk, dine org. plancher — hvad som helst.”
3. Du vil forbedre dit fokus
Når du maler, kræver det koncentration og fokus på detaljer. Ved at øve dig på at koncentrere dig om en malebogsside, til den er færdig, kan du forbedre din produktivitet i andre områder af livet.
4. Du vil få fordele, der minder om meditation
Fordelene ved at male har været kendt af læger i årevis. Det siges, at Carl Jung, som var psykiater, først i 1900-tallet ordinerede for sine patienter at male, og at han ofte brugte et mandala design som skabelon (Pinterest har tusindvis af disse). Når du maler, udøver du mindfulness og at være fuldstændigt til stede i øjeblikket. Du kan sætte farten ned i din travle hverdag.
5. Du vil forbedre din motorik
Når du maler, kræver det brugen af finmotorik, som er de bevægelser, der involverer de små muskler i fingrene. Når du foretager de små bevægelser, der er påkrævet for at male, forbedrer det også koordination og håndstyrke.
6. Du vil finde, at det måske kan bidrage til mindre stress og angst
“Lettelse og helbredelse kan komme fra pauser”, siger Lucy Mucklow, en kunstterapeut, der sælger malebøger for voksne. En anden kunstterapeut, Marti Faist, beskriver fordelene ved at male ved at sige “Jeg har set folk under akut stress, næsten så slemt som et panikanfald, male og få deres blodtryk til at falde meget hurtigt”.
7. Du vil reducere negative tanker
Når du maler, fokuserer du på at vælge forskellige farver og så udfylde forskellig områder på designet. Når du fokuserer på bestemte opgaver, kan det være med til at omstille sindet fra negative tanker. Hvis du har færre selvdestruktive tanker, kan det i høj grad forbedre dit liv. Og så kan du jo passende nyde en kop te eller en god smoothie til arbejdet 🙂
8. Du vil få tilfredsstillelsen af at gøre et projekt færdigt
Når du gør dit male projekt færdigt, kan det give dig en følelse af stolthed. Følelsen af at have gjort et godt stykke arbejde kan gøre din selvtillid større.
Med alle de fordele, der er ved at male, er det på tide, du snupper nogle farveblyanter og lader dit indre børnehavebarn komme i sving.
For at komme hurtigt i gang, har jeg fundet to gode videoer på dansk, som viser hvordan du maler et ansigt. Det er nemt at komme i gang, så hvad venter du på?